Sådan arbejder vi i FUUR

I FUUR arbejder vi ud fra forskellige styringsmodeller, men før vi går i dybden med dem, er det vigtigt, at du har kendskab til måden vi er organiseret og hvad de forskellige grupper har af ansvarsområder. 


Vores organisation

I et strategisk partnerskab vil dine kollegaer organitatorisk involvere medarbejdere fra forskellige virksomheder. Det betyder derfor, at der i et orgnisationsdiagram ofte ingår flere personer på samme niveau fra hver af disse virksomheder. Organisationsdiagrammet nedenfor viser hvilke virksomheder, som sidder i henholdsvis styregruppen, planlægningsgruppen, projektgruppen & udførelsesteamet.


Vores ansvarsområder

Hver gruppe har forskellige ansvarområder og hovedopgaver. For at vi kan være mest mulig effektiv, er det vigtigt, at du kender til dine og andre gruppers ansvarsområder og hovedopgaver. 

Styregruppen

Styregruppen har til ansvarat styre den overordnede rammeaftale, strategien og det interne samarbejde, altså at FUUR-partnerskabet kører efter det aftalte. Det er også styregruppen, som har ansvaret for at korrigere, hvis der er noget som ikke fungerer optimalt i forhold til rammeaftalen eller processerne, da vi alle har et fælles ansvar for at lykkedes med samarbejdet. 

Planlægningsgruppen

Planlægningsgruppen har ansvaret for at planlægge de opgaver som partnerskabet modtager fra Furesø Kommune (CKEA). Det er planlægningsgruppen, som beslutter hvilken styringsmodel opgaven/projektet skal køre efter, og videregiver herefter opgaven til enten projektgruppen  eller den fagansvarlige. 

Du vil høre mere om styringsgrupperne i næste afsnit. 

Projektgruppen

Projektgruppen har til ansvar at drive og lede projekterne, når de kører efter styringsmodel A. De koordinerer de forskellige fag og sørger for at holde overblikket. 

Udførelsesteam

I udførelsesteamet sidder vores samarbejdspartnere fra de forskellige fag. Udførelsesteamet er opdelt efter fag men også efter hvem som har det ledelsesmæssige ansvar og hvem som er den faglærte håndværker. 

Den ledelsesmæssige ansvarlige vil være den ansvarlige for opgaven indenfor det pågældende fag og den koordinerende i forhold projektlederen (hvis styringsmodel A) eller de andre fagansvarlige (hvis styringsmodel B)  hvorimod den faglærte håndværker primært er den direkte udførende. 


Styringsmodeller

I FUUR kommer vi til at arbejde med forksellige projekter, som ofte varierer i kompleksitet. Vi arbejder derfor ud fra to forskellige styringsmodeller i forhold til opgaveløsningen.  Dette gør vi for at minimere styringsomkostningerne så Furesø Kommune får mest muligt vedligehold for pengene. Det betyder derfor, at vi vælger styringsmodel udfra kompleksitet og involvering. 

Styringsmodel A

Styringsmodel A vælges når opgaven er mere kompleks, involverer flere fag og har brug for energirådgivning. I disse tilfælde er der behov for en overordnet projektleder til at varetage styring og koordineringen på tværs af fag samt koordinering med projektlederen fra Furesø Kommune. Det er altid planlægningsgruppen som vurderer, hvilken styringsmodel de forskellige opgaver skal køre efter. 

Styringsmodel B

Sytringsmodel B vælges når vi vurderer at behovet for projektstyring er begrænset. Nogle projekter omhandler én-tilén-udskiftninger, hvor antallet af kompetencer i energirådgivning, prisafdækning og udførelse er reduceret og kun indeholder et begrænset antal fag. I disse tilfælde varetages projektstyringen af den ledelesmæssige ansvarlige for det specifikke fag fx tømreren. 

Akutopgaver og vagttelefon

Der kan opstå kritiske opgaver, som partnerskabet skal løse indenfor max. 2 timer. I FUUR har vi en bredde og kapacitet af kompetencer i de enkelte fag, så vi til enhver tid, kan løse denne type opgaver. I FUUR har vi tilknyttet en akutfunktion med en vagtelefon, som hurtigt og effektivt håndterer mindre kritiske opgaver i tidsrummet
7-16.  Akutte og kritiske opgaver udføres efter model B og afregnes efter medgået tid.


Åben Økonomi

Det er en forudsætning, at der er fuld åbenhed om økonomien. Dette indebærer, at parterne gensidigt har indsigt i hinandens økonomi, der relaterer sig til opgaven, underentrepriseaftaler/tilbud og leverandøraftaler/tilbud, og hvad der i øvrigt måtte være. Du kan læse mere om dette under 'Økonomi, fakturering og rapportering'.